Computersmerter og computerhjælp
Computerhardware
Det grundlæggende problem ligger i at kontakten til det materiale man arbejder med på computeren, kun kan ske gennem særdeles primitive værktøjer: sædvanligvis udelukkende bestående af et QWER-tastatur1 og en mus.
Forskningen i bindeleddet mellem menneske og computer (tastatur, mus, digitizer mv.) har ikke udviklet sig i nær samme grad som selve dialogen mellem bruger og computersystem. Især efter den grafiske brugergrænseflade i 1984 lanceredes af Apple, er gabet mellem det fysiske bindeled til computeren, og den kommunikationsmæssige dialog med computeren for alvor blevet tydelig. På trods af nu næsten 20 års anvendelse af pegeredskaber, har den fysiske brugergrænseflade, for langt de fleste mennesker, ikke forandret sig. Det kan have flere årsager, men den vigtigste skal nok findes i vanens magt, eller det der i forvaltningsjargon kaldes sporafhængighed: Fordi man kendte QWER-tastaturet helt tilbage fra skrivemaskinens tidligste dage, og det skrivende folk derfor havde en vanthed hermed, kunne tastaturet overleve både den elektroniske skrivemaskines indtog samt tekstbehandlingens ditto, på trods af røster om at QWER-tastaturet var fremstillet til at undgå at stængerne i den mekaniske skrivemaskine, ved tryk på mere end én tast, satte sig.Resultatet er at vi i dag bruger et tastatur der ikke understøtter den skrivestil vi benytter. tasterne er, med vilje, sat så i hvert fald engelsk skrivende skal flytte fingrene længst muligt for hvert tastetrykt. I Danmark har vi, vel på grund af vores lidenhed valgt at tage til takke med et tastatur der ikke er designet til vores skriftsprog.
Der kan nok ikke være tvivl om at den langsomme udviklingstakt inden for den fysiske brugergrænseflade, har hæmmet den kreative proces i arbejdet med digital manipulation: det er en kendt sag at en arbejdsproces præges af de fysiske redskaber hvormed den udføres. Hvorom alting er, er ingen af de nye tiltag; som Dvorak-tastatur2, digitizer, Touch screen, talegenkendelse mv. slået bredt igennem. Enten har funktionsniveauet været for dårligt eller, hvor det har fungeret (som med f.eks. digitizeren), er det forblevet i en faglig snæver kreds af udøvere.
Det kræver således en særlig indsats at finde aflastende og afvekslingsfremmende redskaber til den fysiske brugergrænseflade.
Ud over det manglende udvalg, er indsatsen stor fordi det er så individuelt betinget, hvilke af de til rådighed stående værktøjer der kan bruges - både hver for sig, og sammen. Derfor må man afprøve hardwaren selv, og her er det ikke nok at stå i en butik og klikke lidt, røre lidt o.l. Man skal have det med hjem i egne fysiske omgivelser, tilslutte det til ens eget anlæg, og bruge det på egne arbejdsopgaver sammen med egne redskaber.
Ofte har jeg prøvet at et redskab fungerede præcist som jeg havde regnet med, men samtidig havde en uheldig indvirkning, jeg umuligt kunne have opdaget i butikken (se digitizer). Men dette at prøve produkter af, er ikke noget der ses med venlighed på i de fleste butikker. Nogle enkelte, som Merlin og nu hedengangne Akotini har det som service. Men ellers må man forhandle sig frem med det enkelte sted, ved f.eks. at få dem til at lave en kontrakt med 8 dages fuld returret.
Når man skal undgå at købe uprøvet, har det også at gøre med de mange forhold der spiller ind ved tilkobling af ny hardware. Computeren skal kunne trække det, de rigtige stik skal passe eller man skal have mellemstik mv., forhold man heller ikke altid kan overse det fulde omfang af når man står i butikken.
De nedenfor nævnte muligheder, og forhold man skal være opmærksom på ved anskaffelse af hardware, skal helst blandes så meget som muligt, så man får en så bred vifte af redskaber til at manipulere bittene med. Ofte er det afvekslingsmuligheden lige så meget som det er den aflastende eller tilpassede hardware der lindrer smerterne ved arbejdet, eller forebygger at de overhovedet dukker op.
Numerisk tastatur
Et almindeligt tastatur er ikke designet til brug af begge hænder lige meget. Det hænger sammen med at piletaster og numeriske taster tilføjet til højre. Det er uhensigtsmæssigt, fordi man da bruger højre hånd langt mere end venstre. Der kan rådes bod på dette ved at anskaffe sig et ekstra numerisk tastatur, som man kan have til venstre for pc-tastaturet. Det giver mulighed for at bruge begge hænder på skift til at bevæge cursoren, til at skrive tal med mm.
En alternativ løsning er at købe et tastatur der kan splittes op i 3 dele: QWER-delen i 2 og det numeriske tastatur og piletaster i én. Nu kan der rykkes med det numeriske tastatur efter forgodtbefindende. Det kan sågar stå i midten mellem de to QWER-dele hvis det fungerer for én.
Trackball
Det kan være en god idé at supplere den almindelige mus med en trackball. Dels kan man skifte mellem de to pegeredskaber, og dermed opnå en afvekslende håndstilling (det er muligt at have flere pegeredskaber tilkoblet samtidig), og dels kan man, med den rigtige type trackball, undgå den meget fastlåste håndstilling som er én af musens skadeligste følgevirkninger. Hvis trackballens kugle sidder i midten, har man en mere fri håndstilling end hvis den sidder til henholdsvis højre eller venstre side. Samtidig giver det mulighed for at benytte begge hænder på skift. Men det skal understreges at den frie håndstilling kun gælder, hvis man ikke bruger musen hele tiden. Med andre ord er trackballen en hjælp ved skiftet mellem tastatur og pegeredskab.
1 Opkaldt efter de 4 første bogstaver fra venstre, i den øverste af de 3 rækker med bogstavtaster.
2 "Introducing the Dvorak Keyboard".
Opdateret d. 23.9.2002